september 8, 2022 /

Juridisk konsulent til dofk

Jobbet

Du skal:

  • Rådgive og servicere medlemmer af dofk inden for branchens overenskomster, den generelle
    ansættelsesret, forhold vedrørende personalesager og GDPR. Der kan ligeledes være andre
    rådgivningsfelter afhængig af dine kompetencer og interessefelter, fx virksomhedsdrift- og udvikling,
    erhvervsjura mm.
  • Yde telefonisk og skriftlig medlemsrådgivning, deltage i forhandlinger på medlemmernes vegne og
    eventuelt deltage i overenskomstforhandlinger.
  • Skal kunne formidle din rådgivning – både på sociale medier og som en del af kursus- og
    undervisningsaktiviteter.

Hvem er du?

  • Du har viden om ansættelsesretlige forhold enten fra din uddannelse eller fra tidligere beskæftigelse.
    Du må gerne være nyuddannet.
  • Du er serviceminded og empatisk. Du taler og skriver flydende dansk, og du kan rådgive om
    kompliceret stof på en enkel og forståelig måde.
  • Du er samarbejdsorienteret, arbejder selvstændigt og deler gerne din viden med kolleger.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i udvikling. Vi er en branche- og arbejdsgiverorganisation, der har fokus
    på at sikre vores medlemmer den bedste support, og derfor er videndeling og tværgående
    koordinering afgørende.
  • Varierende arbejdsopgaver. Du vil få frihed til at planlægge og tilrettelægge dit eget arbejde, og vi
    forventer, at du også kan indgå i og tage ansvar for tværorganisatoriske opgaver og projekter.
  • Resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger. Vi agerer professionelt og fagligt i top, og
    vi har en arbejdsplads med et uhøjtideligt miljø og let til grin.
  • Arbejdsplads centralt i København.
  • Gode arbejdsbetingelser. Vi har en fleksibel arbejdsplads med fokus på balance mellem privatliv og
    arbejdsliv. Stillingen er en fuldtidsstilling. Den ønskes besat med tiltrædelse snarest muligt eller
    senest 1. november 2022. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt.

Din ansøgning

Send gerne din ansøgning med CV hurtigst muligt og senest den 22. september kl 23.59 til job@dofk.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Jeanett Grau Engstrøm på 20733501 eller formand Connie Mikkelsen på 2140 2906. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvem er dofk?
DOFK er arbejdsgiver- og brancheorganisation for mere end 2100 selvstændige frisører og kosmetikere i Danmark. Vi arbejder hver dag for, at vores medlemmer har de bedste vilkår for at drive salon på ordentlig og bæredygtig vis. Vores kerneydelsen er rådgivning og støtte af medlemmerne i juridiske, faglige og driftsmæssige forhold samt med ledelses- og faguddannelsesmæssige tilbud. Vi er en demokratisk brancheforening med 30 lokale engagerede laug på tværs af hele landet, og så er vi politisk talerør for branchen.

Dig & din salon

De bedste vilkår for at drive salon i Danmark.

Læs mere her

Jura & vejledning

Personlig rådgivning om arbejdsregler og vilkår i branchen.

Læs mere her

Kontante fordele

Attraktive samarbejdsaftaler til både privatliv og arbejdsliv.

Læs mere her
KURSER
Frisørfagets høje faglige niveau er afgørende for både dig og branchen, og med et stærkt kursusprogram tager vi i dofk ansvar for, at du gennem hele din karriere kan stå stærkere.
Menu
DOFK
Info