november 14, 2021 / ,

Leder – November

Efteråret og coronaen.

Efteråret er kommet, men det betyder også at der nu afvikles en masse arrangementer i regi af dofk.

Sektion Jylland har været i Italien med en stor gruppe frisører på kursus hos Gandini. Sektion Sjælland har været rundt med deres turne med Zenz ligesom Jylland afviklede deres med Saco.

Både sektion København og sektion Fyn har ligeledes fuld fart på deres mange faglige demo´er. Det er en fornøjelse igen at kunne komme ud og møde kollegaer i alle dele af landet uden diverse restriktioner. Det har vi virkelig savnet. Det kan vi høre på alle vores medlemmer.

Alligevel må vi også erkende, at smitten igen er stigende, hvilket betyder at vi skal have smittekurverne knækket hurtigst muligt. Derfor skyder der nu heldigvis også teststeder op i de forskellige kommuner. Lad mig dog understrege, at jeg absolut IKKE tror på, at vi igen vil opleve en stor samlet nedlukning i hele branchen. Vi er heldigvis i den situation denne gang, at over 80% af danskerne er vaccineret, hvilket jo unægtelig stiller os meget bedre. Men skulle vi alligevel komme i den situation, at Coronapasset ”genoplives”, hvilket både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut taler om, så må vi håndtere det på bedste vis, så vi derved kan holde vores saloner åbne til gavn for alle. Lad os huske de gode vaner og på den måde hjælpe til med at knække smittekæder.

 

Svendeprøver

Jeg er i skrivende stund ude til svendeprøve. Det er simpelthen så ”livsbekræftende” i branchen. De unge mennesker møder ind mandag morgen med deres modeller. De er ydmyge, nervøse og spændte på de næste dages prøver. De stirrer på skuemestrene for at se om de ser ”søde ud”, og alle deres ”antenner” er ude. Det er fuldt forståeligt. De har øvet og trænet i mange timer. De har ikke selv valgt disciplinerne. Nogle af dem er de glade for, andre ikke. Men de kaster sig ud i opgaverne, og sammen med deres modeller arbejder de hårdt for, og håber på de rigtig gode resultater.

Derfor er det skønt, når man tirsdag eftermiddag kan udløse spændingen, og uddele den 4 års nål, som viser, at endnu en elev er blevet færdiguddannet. Vi har brug for dem. Vi har brug for mere arbejdskraft, og desværre er vi lige pt. landet i en flaskehals. Lige nu mangler vi faglærte, og der kommer til at gå noget tid inden vi har fyldt op igen. Det går dog stille og roligt den rigtige vej.

Vi kan se, at der gennem det seneste år er der, hos dofk medlemmer, kommet 400 ekstra elever i gang i forhold til året før! Det er glædeligt, og lad os endelig holde fast i dette mønster. Det har branchen brug for.

Elever er altså fremtidens frisører, og uden elever ingen fremtid. Det må vi bare erkende.

Så lad os finde flere af de super gode unge mennesker, som brænder for at blive frisører. De findes derude. Det ved vi, og det er vigtigt for os at få dem i gang.

Dig & din salon

De bedste vilkår for at drive salon i Danmark.

Læs mere her

Jura & regler

Personlig rådgivning om arbejdsregler og vilkår i branchen.

Læs mere her

Kontante fordele

Attraktive samarbejdsaftaler til både privatliv og arbejdsliv.

Læs mere her
KURSER
Frisørfagets høje faglige niveau er afgørende for både dig og branchen, og med et stærkt kursusprogram tager vi i dofk ansvar for, at du gennem hele din karriere kan stå stærkere.
Menu
DOFK
Info