november 9, 2020 /

Corona Nordjylland

Så kom kompensationsordningen på plads. Men slet ikke som vi ønskede det. Det kommer vi også til at råbe højt om!
Men… her er hovedpunkterne i ordningen, som er opdelt i 2 dele:

Lønkompensationsordningen (som gælder for hjemsendte assistenter i samme kommune som salonen/klinikken ligger pga. manglende kunder) træder i kraft fra 6. november og mindst 30% skal være hjemsendt.
De hjemsendte assistenter skal have fuld løn. Der kan IKKE forhandles en “Coronaløn”. Der ydes 90% af de samlede lønudgifter, dog. max. 30.000 kr./md. og der må IKKE opsiges medarbejdere pga. økonomi, mens man er i denne ordning.
Medarbejderen skal IKKE bidrage med afholdte feriedage.

Pendlingslønkompensationsordningen (assistenter som ikke kan/skal møde på arbejde fordi de skal krydse kommunegrænser) træder i kraft d. 6. november.
Der må ikke opsiges medarbejdere pga. økonomi, mens man er i ordningen. Disse medarbejdere tæller med i de 30% hjemsendte under den almindelige lønkompensation.
Der skal betales fuld løn til medarbejderen. Der ydes 90% af de samlede lønudgifter, dog max. 45.000 kr./md. og der vil blive krævet dokumentation for at medarbejderen bor i en tvangslukket kommune, eller at virksomheden ligger i en lukket kommune, og at der er tale om forskellige nedlukkede kommuner.

Dette er i korte træk, hvad aftalen indeholder. Har I spørgsmål må I kontakte os på kontoret.

dofk vil naturligvis forsøge at få fokus på, at det nu igen er arbejdsgiver, der skal betale for noget, som vi overhovedet ikke har indflydelse på. Regeringen kommer med “kraftige anbefalinger”, som gør at I nu får den moralske udfordring: “Skal vi følge anbefalingerne og betale, eller skal vi sige “stop”, og bare gøre som vi plejer?”

Anbefalingerne er sandsynligvis ikke blevet til et klart forbud, idet politikerne så havde tvangslukket os, og det havde været en del dyrere.

dofk mener klart at man skal følge anbefalingerne, men må også informere om, at der er tale om “anbefalinger”, så man kan ikke få et bødeforlæg for ikke at efterleve dem. En ansat kan heller ikke afslå at komme på arbejde i en anden lukket kommune.

Det vil være op til hver enkelt salon/klinik at vurdere. Men dofk finder det dybt forkert, at I skal stå i dette moralske dilemma.
Vi ved jo godt, at mange steder lider økonomien stadig under forårets udfordringer.

Siden opdateres…

Dig & din salon

De bedste vilkår for at drive salon i Danmark.

Læs mere her

Jura & regler

Personlig rådgivning om arbejdsregler og vilkår i branchen.

Læs mere her

Kontante fordele

Attraktive samarbejdsaftaler til både privatliv og arbejdsliv.

Læs mere her
KURSER
Frisørfagets høje faglige niveau er afgørende for både dig og branchen, og med et stærkt kursusprogram tager vi i dofk ansvar for, at du gennem hele din karriere kan stå stærkere.
Menu
DOFK
Info