oktober 14, 2019 /

Leder Oktober – om kampagnen “blivfrisor.dk”, VM/DM og OK 2020

Kampagnen ”blivfrisor.dk”

Sammen med DFKF er dofk blevet enige om at sætte en ny kampagne i gang. Denne kampagne skal være med til at højne frisørfagets renommé. Vi skal gøre os ”lækre” både overfor de unge mennesker, der står foran et uddannelsesvalg og ikke mindst for deres forældre. Vi har et fantastisk fag, hvor der er masser af forskellige muligheder som frisør, den dag eleven bliver færdigudlært. Men vi skal have det synliggjort, så vi kan tiltrække de unge mennesker, som virkelig brænder for faget.

I skrivende stund har I modtaget en Nyhedsmail omkring dette nye tiltag, og selve kampagnen vil blive skudt i gang den 14. oktober. I vil således have mulighed for at se og sætte jer ind i, hvad det er de unge mennesker og deres forældre vil blive præsenteret for.

Kampagnen vil blive aktiveret af 3 omgange, nemlig på de tidspunkter, hvor vi ved, at skolerne lægger op til et karrierevalg. Vores markedsføringsbureau, som laver kampagnen, har indgået et samarbejde med magasinet ”Vi Unge”, der henvender sig til de 13-17-årige. Magasinet har 165.000 fans på Facebook, samt 68.200 følgere på Instagram, så ingen tvivl om, at vi rammer målgruppen i dette samarbejde.

Essens har udarbejdet en hjemmeside, som hedder www.blivfrisor.dk

Jeg kan kun opfordre jer til at gå ind og kigge på denne side, som indeholder alt om vores dejlige fag, bl.a. små film, hvor elever udtaler sig om deres hverdag og drømme. Der er også lavet en sjov test, som de unge mennesker kan tage. Denne vil signalere, at frisørfaget sikkert kunne være et godt valg for dem, og at de sammen med deres forældre kan søge videre information om faget på websitet. Alt dette vil naturligvis foregå på de sociale medier. Vi håber fra begge organisationers side, at dette spændende tiltag vil gøre, at vi får de rigtige unge mennesker ind i faget, så vi bliver virkelig anerkendt på den gode 4-årige uddannelse, som organisationerne DFKF og dofk står bag.


VM/DM

Inde i bladet kan I læse om vores flotte resultater fra VM i Paris denne gang. Igen kunne vi flotte os med masser af medaljer. Tak til alle deltagerne, skoler og mestre, der har hjulpet med træning og diverse ting, som er nødvendigt til et VM. Tak til vores officials, som gør et stort stykke arbejde på disse ture. Jeg kan kun sige, at jeg allerede glæder mig til VM 2020, som igen afvikles i Paris den 6.-7. september.

Men jeg håber, vi ses nu her den 27. oktober på Hansenberg i Kolding til DM/Årets Frisør, hvor ikke mindre end 42 tilmeldte frisører og 6 skolers elever skal konkurrere. Der er gratis adgang for alle, og skolen gør det muligt at købe både vådt og tørt hele dagen.

Det bliver en søndag med fagets håndværk på et meget højt niveau.


OK 2020

Til sidst vil jeg meget gerne opfordre jer til at fremsende ønsker til den kommende overenskomstforhandling til mig. Dette gøres på cm@dofk.dk.

Det betyder rigtig meget for vores overenskomstudvalg og mig, at I byder ind med de ting, som I føler kunne ændres. Jeg kan ikke love at det, som I ønsker, kommer til at ske, men jeg kan love jer, at vi vil tage det med ind i vores forhandlinger, som vi allerede så småt indleder i januar måned.

Dig & din salon

De bedste vilkår for at drive salon i Danmark.

Læs mere her

Jura & regler

Personlig rådgivning om arbejdsregler og vilkår i branchen.

Læs mere her

Kontante fordele

Attraktive samarbejdsaftaler til både privatliv og arbejdsliv.

Læs mere her
KURSER
Frisørfagets høje faglige niveau er afgørende for både dig og branchen, og med et stærkt kursusprogram tager vi i dofk ansvar for, at du gennem hele din karriere kan stå stærkere.
Menu
DOFK
Info