Du gør mennesker smukkere, og dit arbejde foregår i et spændende miljø, hvor service, trends, livsstil, former og farver er en naturlig del af din hverdag.

Men det kræver hårdt arbejde at nå så langt.Uddannelsen tager 4 år og består både af teori og praksis. Du lærer håndværket fra grunden, alle teknikkerne og det rigtige håndelag. Du arbejder med kundepsykologi, for en frisør skal være en god menneskekender og kunne yde perfekt service og være venlig og smilende hele tiden.

Husk på, at kunden er den mest betydningsfulde person i salonen. Frisørens egen personlige hygiejne er meget vigtig.
Du skal være velplejet både med tøj og hår. Og selvfølgelig er det også vigtigt, at salonen altid virker indbydende og ren. Det er et krævende arbejde at være frisør. Du skal være i god form, da du meget af tiden skal stå op.
Du kommer tit i kontakt med forskellige kemiske væsker og har hænderne meget i vand, så din hud må heller ikke være for sart. Men under uddannelsen lærer du selvfølgelig også, hvordan du beskytter dig selv.

Her er din uddannelse

Uddannelsen består af et grundforløb i indgangen “Krop og Stil” på 20 uger, og et hovedforløb, der består både af praktik og 40 ugers skoleundervisning. Du kan vælge at starte på skolen med grundforløbet eller i en praktikvirksomhed.

På skolen kommer du bl.a. til at beskæftige dig med hudpleje, arbejdsstillinger, kemisk behandling og meget mere. Der er naturligvis også undervisning i mere generelle fag som fx engelsk, kemi, hygiejne o. l. Din uddannelse afsluttes med en svendeprøve, hvor du viser, hvad du har lært hos din mester.

Svendeprøven afholdes efter sidste skoleperiode. Om efteråret i november og om foråret i april/maj.


Dig & din salon

Læs mere her

Jura & regler

Læs mere her

Kontante fordele

Læs mere her
KURSER
Frisørfagets høje faglige niveau er afgørende for både dig og branchen, og med et stærkt kursusprogram tager vi i dofk ansvar for, at du gennem hele din karriere kan stå stærkere.
Menu
DOFK
Info